A NIGHT IN PARADISE

Dato: 25. maj 2010, kl. 20:00

I forbindelse med arrangementet A Night in Paradise, hvor biografen Øst for Paradis fyldes af musik, litteratur og meget andet, præsenterer Litteraturen på Scenen i samarbejde med Edition After Hand de to forfattere: Kenneth Jensen og Mads Mygind tirsdag den 25/5 kl. 20. Der er fri entré.

Se mere om hele programmet på Øst for Paradis' hjemmeside: www.paradisbio.dk

KENNETH JENSEN
Forfatter fra Århus. Læser op fra sin debut-digtsamling: KANIN KANIN (Edition After Hand, 2010), samt fra en poetisk ladet stak billeder. Det blir kort og hårdt.

MADS MYGIND
Mads Mygind (f. 1984) er født og opvokset i Århus. Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur på fra Århus Universitet. Er publiceret i en række danske tidsskrifter – heriblandt Hvedekorn og Den Blå Port – samt det norske Ratatosk. Han er desuden medlem af litteraturforeningen Litteraturen på Scenen, samt arrangør af poesifestivalen Verbale Pupiller. Debuterer til efteråret med en digtsamling på After Hand og udgiver desuden et hæfte på Roskilde Festival 2010 på samme forlag.