ATLAS OVER AARHUS #2

Dato: 20. november 2014, kl. 19:30
Sted: Beboerhuset

Kom til åbningsarrangement på ATLAS OVER AARHUS – en litterær kortlægning af en by.

ATLAS OVER AARHUS inviterer fra 2014 til 2017 40 forfattere til at skrive 365 tekster om byens gader, lokaliteter og steder og skaber på den måde en topografi over Aarhus. Teksterne udstilles og formidles de steder, de omhandler, og projektet er netop blevet vakgt som et af Aarhus 2017s strategiske projekter.I første omgang afdækker projektet Aarhus-bydelen Øgaderne, og de syv forfattere – Svend Åge Madsen, Louis Jensen, Carsten René Nielsen, Hanne Højgaard Viemose, Jens Blendstrup, Louise Juhl Dalsgaard og Thøger Jensen – har bl.a. skrevet om glædespiger i Lollandsgade, skyerne over Sjællandsgade og en øgle på legepladsen Børnenes Jord.Fra december 2014 – april 2015 vil forfatternes nyskrevne tekster blive udstillet rundt omkring i Øgadekvarteret som bl.a. ordbænke, cykelsaddelovertræk, street art, t-shirts, muleposer, lydkunst og murmalerier.

Lancering
Allerede torsdag den 20. november kan man være blandt de første, der hører de nyskrevne Aarhus-historier, når fire af projektets forfattere deltager i et lanceringsarrangement i Beboernes Hus i Sølystgade i Øgadekvarteret.

Her udgiver projektet i første omgang et hæfte og to postkort med tekster fra projektet, og forfatterne Louis Jensen, Carsten René Nielsen, Louise Juhl Dalsgaard og Thøger Jensen læser deres historier op og fortæller om arbejdsprocessen og inspirationen til teksterne. Folkene bag projektet holder desuden debatoplæg om litteraturens rolle i byrummet.

Kom og hør, hvordan litteraturen kan fungere i byrummet og hvordan DU kan hjælpe itl med at få den derud.

Hæftet og de to litteraturpostkorte vil efterfølgende blive delt gratis ud i hele Aarhus i lægeventeværelser, bagerbutikker, frisører m.m.

HVEM: Louis Jensen, Carsten René Nielsen, Louise Juhl Dalsgaard og Thøger Jensen.
HVOR: Beboernes Hus, Sølystgade, 8000 Aarhus C.
HVORNÅR: Torsdag den 20. november kl. 19.30 – 22.00.
ENTRÉ: Gratis.
ARRANGØRER: Aarhus Litteraturcenter, Litteraturen på Scenen og Beboernes Hus i Sølystgade.

ATLAS OVER AARHUS vil efterfølgende kaste sig over en forskelllig bydel hvert halve år frem mod 2017, så der i kulturhovedstadsåret 2017 vil være produceret i alt 365 tekster om Aarhus. I 2015 afdækker projektet Gellerup og Brabrand. I 2017 vil alle 365 historier om byen blive udstillet i og omkring Aarhus på én gang. Som dokumentation vil alle tekster udkomme i samlet bogform i 2018.

Om 365TEKSTER
ATLAS OVER AARHUS er en del af projektet 365TEKSTER, der gentænker litteraturens udgivelsesformer og undersøger, hvordan tekst som kunstform kan formidles på nye måder og dermed nå nye læsere, lyttere og betragtere. 365TEKSTER arbejder og opfatter sig som et forlag, der på redaktionel arbejder med tekstpublicering på alle andre måder end i bogform.

Projektet organiseres af Litteraturen på Scenen og Aarhus Litteraturcenter.

Arrangementet og udgivelserne er støttet af Aarhus 2017, FOs debatpulje, Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.