KINESERNE KOMMER!

Dato: 27. april 2004, kl. 00:00
Sted: Musikcaféen

Der er langt mellem Kina og Danmark. Men selvom den geografiske afstand er stor, så kan de to landes kulturer godt bringes tættere sammen. Målet for Kinesisk Poesi-festival 2004 var en gensidig respekt og lige-værdig dialog mellem kinesiske og danske digtere, der rakte ud over de myter og fordomme, hvormed Kina ofte præsenteres i vestlige medier. På Kinesisk Poesifestival 2004 fik danskerne en mulighed for at møde de kinesiske digtere live og selv få mulighed for at danne sig et indtryk af moderne kinesisk poesi. For de kinesiske digtere vil det at komme til Danmark og møde danske kolleger være med til at give ny inspiration. Håbet var, at mødet mellem danske og kinesiske digtere kunne skabe større forståelse for de to kulturer, og at det ville åbne nye veje for litteraturen i begge verdener.

Der var fri entré til arrangementet.

Oplæsningen arrangeredes af Kinesisk Poesi Festival i samarbejde med Litteraturen på Scenen.

 

PROGRAM

Jun Feng (f. 1965) er i dag bosiddende i Danmark, men har levet en omtumlet tilværelse. Som mange andre før ham blev Jun Feng som ganske ung draget til de dele af litteraturen, der ikke var vellidt i den strenge maoistiske kanon. I de vilde 1980'ere, hvor poesien stadig fascinerede og inspirerede mange i Kina, søgte han en litteratur, der frigjorde individet gennem den alvorlige leg et sted mellem religion og liv. Som undergrundsdigter i 1980'ernes Shanghai var han medstifter af sajiaoismen (sajiao - "at opføre sig som et forkælet barn"). Senere kom han i politiets søgelys på grund af digtet 'Det første spørgsmål'. For at skjule sig for myndighederne, blev han i 1988 optaget i en buddhistisk orden, og i 1989 flygtede han til Thailand. Han sad i fængsel i Laos i to år, før han i 1992 landede i Danmark. Jun Feng iscenesætter sig selv og sit virke. Hans poetiske værker er selvudstrålinger, der bringer jeget frem i forreste række, hvor han synes at udfordre skæbnen og de himmelske kræfter. Jun Fengs digte er for en stor del umådeligt lange og legende rodede.

Shen Haobo (f. 1976) er talerør og samlingspunkt for gruppen 'Underkroppen'. Han er digter, redaktør og kører sit eget forlag. Hans poesi, der ofte berører emner som ellers normalt er tabuiserede i Kina - og her er ikke kun tale om sex, men også sådanne ting som refleksioner over sociale problemer i det kinesiske samfund i dag - er fuld af rytme, og det er denne sproglige musik og hans naturlige scenevanthed, der gør hans oplæsninger så fantastiske at overvære. Shen Haobo er digter af en ny generation. Han skriver om livet i et Kina, der er blevet besat af at tjene penge. Hans virkelighed er storbyjungle, underholdningsindustri, forbrugerisme, penge, sex og fart, og den gradvise erodering af de ideologiske værdier og svækkelsen af sociale sikkerhedsnet. Shen Haobos stil er aggressiv og pågående og hans meninger er klare og langt hen ad vejen ment som provokationer. Han skriver ofte i et sprog præget af tonen i Beijings gader: slangudtryk, talemåder og bandeord. Hans emner er tilsvarende up-to-date: hadet til alle former for institutioner, foragten for det akademiske, for uddannelse, ægteskab og middelklasse.

Shengxing (f. 1978) er født og opvokset i Shandong-provinsen, hvor han stadig er bosiddende. Shengxings er uuddannet, har ikke nogen intellektuel fortid og lever ikke, som en lang række af de større kinesiske digtere, i Beijing, Kinas centrum, og han har ikke nogen særlig stor viden om litteratur og er ikke oplært i fremmedsprog. Shengxing er en alvorlig digter, en digter, der behøver poesien. For ham er den ikke, som den ellers er det for andre af Underkroppens medlemmer, en måde at provokere på. Shengxing skriver indefra, fra sit hjerte og med sit blod.

Ouyang Yu (f. 1955) har studeret engelsk og australsk litteratur i Shanghai og har en ph.d. i litteratur fra La Trobe University om fremstillingen af kinesere i australsk fiktion. Ouyang Yu er i dag australsk statsborger.
Ouyang Yu er først i de seneste år blevet kendt af en videre læserskare, og det er først og fremmest som en australsk kinesisk digter, han har gjort sig bemærket. Måske er det derfor, han skiller sig markant ud fra de andre digtere, der præsenteres her på festivalen. Ouyang Yu skriver fra en placering, der går på tværs af grænser. Han har en fod i den kinesiske fortid og en fod i den australske nutid. Han er fanget mellem disse to kulturer, men forsøger også at forbinde de to kulturer gennem sproget: det kinesiske engelsk eller det engelske kinesisk.

Thomas Boberg (f. 1960) indledte sit forfatterskab med digtsamlingen "Hvæsende på mit øjekast" (1984) og har siden udgivet en række digtsamlinger og rejseskildringer. En af sidstnævnte, "Americas", blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1999.

Nicolaj Stochholm (f. 1966) debuterede i 1991 digtsamlingen "Biografi", som sammen med de efterfølgende "Sammenfald" (1992) og "Rekonstruktion" (1998) udgør en trilogi, der i 2000 udkom samlet under titlen "Sange fra et ophør". Senest er udkommet "Femogtyve digte og en drøm".

Janus Kodal (f. 1968) har udgivet fire digtsamlinger - bl.a. debuten “Antologi” (1991), “Fyrsten Zibebes bekendelse” (1998), som indeholder en række digte, der kommenterer en broget omverden, som den ser ud fra den ironisk distancetagende kunstners plads i livet. Senest er udkommet "I provinsen".