Kritikersalon ///4

Dato: 05. oktober 2015, kl. 20:00

5. oktober afholder Litteraturen på Scenen og Aarhus Litteraturcenter årets sidste kritikersalon, der denne gang vil dreje sig om Bjørn Rasmussens første digtsamling Ming.

Bjørn Rasmussen er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2011 med Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, som han vandt Montanas Litteraturpris for. Siden da har han udgivet romanen Pynt samt to grafiske romaner i serien 9 piger i samarbejde med Rikke Villadsen.

Ming er Bjørn Rasmussens første digtsamling, der påkalder den afdøde far Fleming (Ming) - det er stærke digte om sorg og sygdom.

Bjørn Rasmussen vil læse op af sine digte, hvorefter et kritikerpanel vil diskutere bogen. Panelet består af ph.d.-studerende fra Litteraturhistorie Anne Myrup Munk, forfatteren Mads Mygind og Tobias Skiveren, der er anmelder ved Jyllands Posten samt ph.d.-studerende ved Nordisk sprog og litteratur.

Arrangementet er gratis, og man kan sagtens lytte med, selvom man måske ikke har nået at læse bogen. Publikum er også meget velkomne til at deltage i debatterne eller til at rette deres spørgsmål mod både forfatteren og panelet.

Christian Djurhuus er aftenens moderator.