KVINDELIGE LYRISKE STEMMER

Dato: 30. juni 2007, kl. 17:00

Litteraturen på Scenen præsenterer i et unikt samarbejde med Den danske ambassade i Athen og Århus Kunstbygning en eftermiddag med kvindelige lyrikere fra Grækenland, Polen og Danmark. Det er et sandt bassin af vægtige stemmer publikum her får chancen for at synke ned i og en unik mulighed for at opleve andre kulturer gennem sproget.

Det er ikke hver dag, vi har mulighed for at opleve udenlandske digtere læse op i Danmark. Rejseomkostningerne er store, og de nødvendige oversættelser ligeledes omkostningsfulde. Men det er af stor nødvendighed, at vi får mulighed for at opleve udenlandsk poesi. Ikke alene er det en stor fornøjelse at lytte til eksempelvis en polsk digter læse op. Selv om man ikke forstår tekstens semantiske niveau, får man en umiddelbar fornemmelse af at mødes med dette andet menneske og en anden kultur i sproget. Temperament og udtryk er væsentlige kilder i disse situationer, som kan lede til forståelse og kulturudveksling.

Arrangementet foregår fra kl. 14 til 17.

 

PROGRAM

Pia Tafdrup (f. 1952) anses som en af landets mest betydningsfulde digtere i moderne tid. Hun debuterede i 1981 med digtsamlingen med den fantastiske titel "Når der går hul på en engel". I 1999 modtog Tafdrup Nordisk Råds Litteraturpris for Dronningeporten, samt den livsvarige ydelse fra Kunstfonden. Senest har hun udgivet digtsamlingen "Tarkovskijs heste" (2006).

Pia Juul (f.1962) debuterede som lyriker med "levende og lukket" (1985) og har markeret sig som en af sin generations store digtere, bl.a. med digtsamlingen "sagde jeg, siger jeg" (1999). Pia Juuls digte er kendetegnet ved deres på en gang krast direkte og alligevel gådefulde tone. Hun har senest udgivet den meget roste novellesamlingen "Dengang med hunden" (2005).

Narcisa Vucina (f. 1950) er født i Sarajevo, Bosnien. Hun debuterede med digtsamlingen Mine skuldre er nøgne uden dine hænder (Attika 1990), som cirkler om kærlighedsforhold og alle dets aspekter af ømhed, sanselighed, opbrud og længsel, gennemlevet af en kvinde. Seneste har hun udgivet digtsamlingen Min far sagde det bringer lykke (Tiderne Skifter, 2003), som afsøger og skildrer sanselighed, lidenskab og seksualitet, de fleste formet som en kvindes henvendelse til en mand.

Janina Katz (f. 1939) er født i Krakow, Polen. Siden 1969 bosat I Danmark. Katz er desuden magisterkonference i polsk litteraturhistorie samt sociologi og har oversat en række polske forfatteres værker til dansk. Debuterede i 1991 med digtsamligen Min moders datter (Brøndum) og har siden udgivet 11 digtsamlinger. Janina Katz har fantastisk fat i sit nye danske sprog, der er tryk på, men cirkler oftte med en sørgmodig patos om hendes folks (polsk jøde) tragiske skæbne.

Ewa Lipska (f. 1939) har siden sin debut som 22-årig i 1967 udgivet en lang række bøger, først og fremmest digtsamlinger. En af de første digtsamlinger bar titlen ”Vi”, og her kommer så ”Verdens Diskotek”! I et par år har forfatteren været direktør for Det polske kulturinstitut i Østrig. Ewa Lipska er oversat til dansk af Janina Katz og udgivet på Husets Forlag, hvor man kan finde i alt 3 anmelderroste digtsamlinger.

Maria Kyrtzaki (f. 1948) er født i Kavala, Grækenland. Hun debuterede i 1966 med digtsamlingen Faint Cries. Siden har hun udgivet otte samlinger og senest So little of that and disappear? (2002), som hun fik Akademiet i Athens forfatterpris for. Kyrtzaki er en af grækenlands vægtigst kvindelige poeter, og alle hendes digtsamlinger er da også blevet modtaget med kritikernes ros.

Katerina Angelaki-Rooke (f. 1939) er født i Athen, Grækenland. Hun debuterede i 1963 med digtsamlingen Wolves and Clouds og har siden udgivet 13 samlinger. Angelaki-Rooke modtog i 1985 Den Nationale Poesi Pris og betragtes da også som en af landets mest betydningsfulde digtere.

Athina Papadaki (f. 1945) er født i Athen, Grækenland. Hun debuterede i 1977 med digtsamlingen Archangel of Concrete, siden har hun udgivet 6 digtsamlinger og en række børnebøger. Papadaki spænder hvidt fra Antikken over det moderne daglige liv til en indre undersøgelse af menneskets skæbne.

Marigo Alexopoulou (f. 1976) er født i Athen, Grækenland. Hun debuterede i 2000 med digtsamlingen Fatser Than Light, har siden udgivet Some day is missing fra 2004 og har senest udgivet et poetisk stykke for fire stemmer med titlen Resentment-neat i 2006.

Entré: 40/20