LIPS & KONCEPTERNE, VOL 1

Dato: 09. juni 2019, kl. 16:00
Sted: Domen

Fri entré

Mads Eslund (født 1975) er en dansk forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2003. Eslund er afdelingleder af Talentskolens forfatterlinje på Dansk Center for Kunstnerisk Talentudvikling, Næstved, og har igennem mange år været lærer på Testrup Højskoles skrivelinje. Fra 2016-2018 var han kunstnerisk ansvarlig for Nordisk poesifestival - Rolf Jacobsen-dagene i Hamar, Norge og medlem af Kunstrådet i Aarhus kommune 2014–17. Debut i 2005 med Stærkt røde sokker til slidte blå jeans på forlaget Anblik. I 2015 udkom konceptværket imnothererepresentinghardbodies, som blev nomineret til Bukdahls Bet – Den smalle litteraturpris (2016). Seneste bog er Quattro stagioni udgivet på forlaget Tredje september i januar 2019.
Læs mere om bogen her: https://www.tredjeseptember.com/quattro-stagioni

Kristina Nya Glaffey (født 1979). Uddannet i Nordisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet og i Studier ved Center for kønsforskning på Københavns Universitet. Nya Glaffey gik på Forfatterskolen i København fra 2003-05. Nya Glaffey debuterede med Lykkejægere i 2007. I 2012 udkom Padder og krybdyr, som handler om en ung, lesbisk kvindes overvejelser om at blive mor, og hvordan det vil være at leve som homoseksuel forælder i et heteronormativt samfund. Mor og Busser udkom i 2014. Her bliver en lesbisk kernefamilies hverdag beskrevet gennem barnets øjne, og værket undersøger hvad det vil sige at være en familie anno 2014. Hun har siden udgivet efterfølgeren Mor og Busser skal skilles (2016) og er nu aktuel med Fuck mor og busser (2019). Desuden er hun aktuel med Madalfabet (2019) (sm. Maja Lee Langvad), som er en slags gen- og omskrivning af Inger Christensens Alfabet.

Peter-Clement Woetmann (født 1985) er dansk digter, dramatiker og redaktør. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2006 og Bsc. I Landskabsarkitektur og bydesign (2012).
Peter-Clement Woetmann debuterede som 20-årig med digtsamlingen Heldigvis er skoven blevet væk i 2005. Han er en del af redaktionen på Forlaget Kronstork, der bl.a. udgiver ny dansk poesi.
Peter-Clement Woetmann har været husdramatiker ved Aarhus Teater og er lige nu aktuel med tre stykker drama samlet i bogen Til mine brødre og andre tekster (2019) på forlaget Arena.
Læs mere om hans praksis her: http://peter-clement.net/