LIPS på SPOT

Dato: 03. maj 2013, kl. 19:00

I samarbejde med Aarhus Litteraturcenter byder LIPS velkommen til SPOT Festival

Program

19.00: Reception for Christian Dorphs digtsamling ”En drøm om kærlighed”
19.30: Koncert med oplæsning, sange og audiopoesi med Christian Dorph og Morten Okbo
20.30: Mouritz/Hørslev Duo

Christian Dorphs seneste digtsamling “En drøm om kærlighed” er en realitet, og det markeres ved en reception og efterfølgende koncert. Dorph har følgeskab af sangeren Line Lyager og komponist Morten Okbo, der bl.a. har arbejdet og udgivet musik med bandet Turbulens og med digterne Ursula Andkjær Olsen og Peter Laugesen.

Mouritz/Hørslev Duo
Anmelderroserne væltede ned over den poppoetiske duo, da de i 2009 udgav albummet “Blik, bang, bang”. Nu er duoen igen pladeaktuel med “Allermindst dig selv”, der består af 10 nyklassiske popsange, som både kradser og kilder, henrykker og forstemmer. Med mindelser om sangskrivere som CV Jørgensen og Anne Linnet, formår duoen at kombinere høje litterære kvaliteter med bred folkelig appel. “Allermindst dig selv” udkommer 2. april.

Gratis entré