LYD+LITTERATUR #4

Dato: 20. november 2005, kl. 00:00

Musiktidsskriftet Geiger og Litteraturen på Scenen præsenterer den fjerde musik- og litteraturfestival med både danske og udenlandske optrædende. "Lyd+Litteratur”-festivalerne fokuserer på krydsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst.

I år præsenterer festivalen bl.a. engelske Billy Childish, Sieben, Morten Søndergaard, Jeppe Brixvold, Ordkløver, Tomsky og Krageagenturet m.fl.

'Lyd+Litteratur 4' foregår i både Århus og København. I København er det d. 20., 22/11 og 23/11 på Literaturhaus. Tjek www.literaturhaus.dk for mere information om 'Lyd+Litteratur 4' i København.

'Lyd+Litteratur 4' arrangeres af Geiger og Litteraturen på Scenen i samarbejde med Musikcaféen, Literaturhaus og Ljud.

 

PROGRAM

21/11 - kl. 19.30

The Fugitives
Musik- og performance poetry-truppen The Fugitives, der rangerer blandt Canadas allerbedste poetry slammere, har optrådt over det meste af verden over med deres litteraturshow, der trækker på lige dele komik, musik og spoken word-performance. Blandt deres dedikerede fans er bl.a. Tom Waits.

The Fugitives består af:
Barbara Adler – three time member of the acclaimed Vancouver SLAM team; “writes smart, funny, and often deeply moving poetry around questions of history, identity, and self-image” - Georgia Straight.
Brendan McLeod – reigning National Individual Champion at the Canadian SpokenWordlympics, awarded to the top SLAM poet in Canada; “one of Canada’s top SLAM spielers” - CBC.
Mark Berube – multi-instrumentalist with a voice that moves effortlessly from war-like wails to lullabies; “a total original in the tradition of exceptional Canadian singer-songwriters” – Vancouver Province.www.markberube.com
CR Avery – equal parts musician and poet, he can, among other things, play harmonica while beatboxing at the same time; “Search this man out, CR Avery is terrific” – Tom Waits
www.brendanmcleodca.nationprotect.net/bernie.htm

Ordkløver 
Boriz Stjernebye fra det eksperimenterende rockband Düreforsög har siden 1999 udforsket mødet mellem lyd og lyrik i projektet Ordkløver, som nu har et album på trapperne. Ordkløver kan befinde sig et sted imellem digtrecitation, støjende rock, korsang og gadeperformance. Til Lyd+Litteratur 4 vil Boriz og hans medbragte musikere byde på både en street happening et endnu ikke angivet sted og en koncert/oplæsning på Musikcafeen. www.dureforsog.dk

Morten Søndergaard & Schweppenhäuser/Thomsen
Den danske digter Morten Søndergaard er gået sammen med lydduoen Schweppenhäuser/Thomsen om et projekt, der vil forsøge at udvide grænserne for, hvad kombinationen af poesi og musik kan rumme. Søndergaards fænomenologisk afsøgende digte og Schweppenhäuser/Thomsens udforskende, elektroniske lydflader og -forløb og brudte rytmiske strukturer åbner et stramt og storslået, voldsomt og skrøbeligt lydlandskab, hvor ord og toner mødes – i digtopløsning.

22/11 - kl. 19.30

Billy Childish 
Den engelske autodidakte multikunstner Billy Childish har for længst opnået et ry som kultfigur i både Amerika, Europa og Japan med sin legendariske produktivitet og egensindige stil. Childish har en omfattende produktion af billedkunst bag sig, men har derudover også udsendt over 30 digtsamlinger og 70 albums spændende fra punk til rå blues. Til Lyd+Litteratur 4 vil Childish både give en digtoplæsning og et blues-sæt.www.billychildish.com

A.K. Hansn & The Devils Foot
A.K. Hansn & The Devils Foot er centreret omkring Andreas Hansen, sangskriver og tekstforfatter i Singvogel. Til lejligheden disker han og dele af bl.a. Singvogel op med forskellige ord, lyde, musik og tekster.www.singvogel.dk

23/11 - kl. 19.30

Tomsky & Krageagenturet 
Forfatteren Tomsky udgav i 2003 tekstsamlingen Bortkomne Postkort til Ubekendt Adressat; en bog, der bød på både humoristiske, fabulerende, sørgmuntre og absurde postkort fra imaginære rejser, og som blev kaldt ”en kostelig udfordring af både litteraturen og dens omverden” af Politiken. I kølvandet på bogen udkom cd’en Bortkomne Postkort, hvor Tomsky læste udvalgte tekster op til musik af gruppen Krageagenturet - ledet af komponist og guitarist Jesper Tullin. Tullin, der også med sit tidligere orkester Wynona hentede stor inspiration i rejsens snørklede veje, understreger på glimrende vis Tomskys postkort med både støvet folk, østeuropæisk cirkusmusik og tyrkisk cabaret.

Jeppe Brixvold & Red Ink 
Jeppe Brixvold har siden debutten i 1990 med romanen Ja, Daniel udgivet både romaner, kortprosa og rejsebøger. Han har også redigeret antologier med dansk kortprosa og er fast underviser på Forfatterskolen. Forholdet mellem musik og litteratur er ikke nyt for Brixvold, der har været involveret i flere projekter inden for dette felt. Imidlertid er det første gang, at man kan opleve ham i konstellationen med det københavnske projekt Red Ink, som Lyd+Litteratur har koblet ham sammen med. Red Ink har for nylig udsendt albummet Gnarled Twig, der beskrives som ”afbarkede melodier i langsomme loops og droner”; et atmosfæriske og uroligt lydbillede, hvor instrumenter som guitar, mundharpe og orgel støder sammen med reallyd og elektroniske klangflader.

Sieben (Matt Howden) 
En klar lyrisk sensibilitet går igennem den engelske komponist Matt Howdens værk, hvad enten han spiller instrumentalmusik under eget navn eller arbejder med et mere sangbaseret udtryk under navnet Sieben. I Sieben blandes Howdens loopede violinfigurer, der både refererer til den klassiske musik og folkemusikken med sungne tekster, hvor historie, mytologi og folklore blandes i en art kulturel og åndelig arkæologi. Hans lyriske univers, der udforsker natursymbolik og hedensk mytologi, er blevet sammenlignet med digteren Robert Graves. Senest har han som Sieben udsendt det ambitiøse dobbeltalbum Ogham Inside the Night/Sex and Wildflowers – en ambitiøs sangcyklus, som bygger på det keltiske alfabet Ogham, men som også rummer referencer til nordisk mytologi og historie.

Matt Elliott (UK)
Matt Elliott var hovedmanden bag Third Eye Foundation, men har sidenhen kastet sig over en besnærende singer/songwriter-karriere. Hos Elliott tager musikken dog ikke afsæt i den amerikanske country tradition, men i stedet i slavisk folkemusik. Resultatet er egenrådigt, modigt, originalt og meget, meget smukt. Matt Elliott præsenteres i samarbejde med Ljud (www.ljud.dk).
www.thirdeyefoundation.com