Oplæsning i Paradis #35

Dato: 26. oktober 2016, kl. 21:00

Theis Ørntoft debuterede i 2009 med digtsamlingen Yeahsuiten. Han fulgte i år op med digtsamlingen Digte 2014. Begge bøger prisvindende. Begge bøger skelsættende i dansk lyrik. Ved siden af digtningen arbejder Theis Ørntoft med musik, og han har bl.a. bandet Klimakrisen sammen med digterkollegaen Lars Skinnebach. Derudover underviser Theis Ørntoft på Testrup Højskoles skrivelinje.

Jørgen Michaelsen er dansk billedkunstner. Han var medlem af kunstgruppen Koncern og medstifter af udstillingsstedet Max Mundus. Han var medredaktør af tidsskriftet Ny Mutant. Jørgen Michaelsen har gjort sig bemærket ved en tekstmassiv kunstproduktion. Han har bl.a. publiceret bøgerne 3 samtaler om kunst og Auto: Udvalgte skrifter 1993-2005. Han er lige nu aktuel med bogen Forårsoffensiv i Danmark, som netop er udkommet på forlaget Antipyrine, og som han præsenterer med en videofilm af samme navn i Øst For Paradis.
Læs mere om Forårsoffensiv i Danmark her: http://www.antipyrine.dk/product/j%C3%B8rgen-michaelsen-for%C3%A5rsoffensiv-i-danmark

Hanne Højgaard Viemose har udgivet den lille bog Helhedsplanen, som er skrevet direkte fra Gellerup, mens hendes seneste roman Mado, er den selvstændige fortsættelse af hendes autobiografiske debutroman Hannah. Begge bøger har vundet priser. Mado har bl.a. fået disse ord med på vejen: “… selv om hovedpersonen virkelig forvilder sig ud i nogle alvorlige problemer undervejs, og selv om meget af bogen og livet i bogen er udkørt og udtrådt, angstfyldt og sorgfuld, er det alligevel festligt og livsbekræftende, kærligt og sjovt. En slags trodsig hyldest til livet.” (Politiken). Viemose læser op fra sin kommende roman.

Oplæsninger i sal C
VÆRT: MADS MYGIND