Oplæsning i Paradis #37

Dato: 14. december 2016, kl. 20:00

Litteraturen på Scenen og Øst for Paradis byder velkommen til OPLÆSNING I PARADIS #37 - den store juleoplæsning med 9 spirende forfattere!

LIPS har inviteret 9 talentfulde forfattere fra Århus, som vi glæder os til at præsentere. Hold øje med denne event som oplæserne præsenteres. Og kom og oplev morgendagens debutanter - i den store sal i Paradis.

Arrangementet koster 30 kroner.

1. oplæser:
Sofie Hermansen Eriksdatter (f.1986).
Uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen. Mag. Art. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og University of Iceland.
Eriksdatter udforsker blandt andet forholdet mellem krop og landskab. Tilblivelse og opløsning er genkommende temaer i hendes digte og ordbroderier. Udgivet i interskandinaviske tidskrifter som; Floret, Utflukt og Cappelen Damms debutantantologi, Signaler. Har en større udgivelse undervejs.

2. oplæser:
Lærke Jessen (f. 1997).
Har gået på Skrivekunstskolen i tre semestre. Debuterede med en novelle i litteraturtidsskriftet Texas Longhorn i 2016. Arbejder lige nu på en ungdomsroman.

3. oplæser:
Kasper Knudsen Muusholm (f. 1993).
Gik på Skrivekunstskolen og er nu optaget ved Det Jyske Kunstakademi. Han arbejder hovedsageligt i krydsfeltet mellem litteratur og billedkunst.
Han er udgivet i litteraturtidsskriftet Henfald med en lille bog han har skrevet, der hedder "1 Computer". Og bliver snart udgivet i kunstmagasinet Funenzine.

4. oplæser:
Christian Dalgas (f. 1990).
Har gået på Vallekilde Højskole og Testrup Højskole. Studerer Nordisk Sprog og Litteratur. Skriver digte på internettet om at være et menneske, digte som prøver at være en slags healing. Digtene befinder sig et underligt sted imellem Walt Whitman, Michael Palmer og Asta Olivia Nordenhof, ifølge ham selv. Har været udgivet på Trappe Tusind og Slagtryk. Kan læses på Facebook næsten hele tiden. Er ved at samle sig om en digtsamling.

5. oplæser:
Anne Katrine Bagai (f. 1994).
Studerer på Litteraturhistorie. Tidligere poetryslammer og elev på skrivelinjen på Testrup Højskole. Underviser på Skriveværkstedet på Hovedbiblioteket.
Har været udgivet i Slagtryk(.dk) og floret flere gange. Vandt DM i novelleskrivning 2012, og har udgivet noveller i 3 antologier. I dag beskæftiger hun sig primært med digte, der arbejder med rytmik, tempo og krop.

6. oplæser:
Amalie Hyldgaard Nielsen (f 1993).
Læser Litteraturhistorie på Aarhus Universitet og er medstifter og redaktør på det Aarhus-baserede litteraturtidsskrift HENFALD, hvis første udgivelse fandt sted i starten af efteråret 2016.
I sin egen litterære praksis beskæftiger hun sig for tiden med det videnskabelige sprogs måde at forholde sig til omgivelser; både de organiske og uorganiske. Ved at reproducere den nøgterne diskurs, der er videnskabens fortælling om det, der omgiver eks. følelsesmæssig bevidsthed, er det muligt at forholde sig usentimentalt til forhold, som oftest tilknyttes det sentimentale sprog.

7. oplæser:
Anne Green Munk (f.1984).
Phd-studerende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet og elev på Gladiators 1-årsskole. Anne Green Munk arbejder med en roman, der indeholder rejseskildringer, erindringer og overvejelser over forholdet mellem litteratur og fotografi.

8. oplæser:
Martin Lykke Nielsen (f. 1985).
Har udgivet tekster i Hvedekorn og Slagtryk flere gange. Han har en kærlighed til fundet tekst. Ud over at skrive har han en billedkunstnerisk praksis, hvor han fotograferer. Han har udgivet to kunstnerbøger på sit eget forlag: 'et af forfatteren uafhængigt forlag'. Bøgerne hedder 'Pisiffik' og 'En mængde smukke og interessante ting'. Man kan se et uddrag af førstnævnte på Christian Yde Frostholms blog her: http://evighedsblog.dk/nr48/. Han arbejder også som kritiker og redaktør ved litteraturmagasinet Standart. O han blogger her: www.martin-lykke.blogspot.dk

9. oplæser:
Billedkunstner Jens Settergren (f.1989).
Er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016, og arbejder med et bredt felt af medier, heriblandt lyd, skulptur, video og tekst. Udgav tidligere i år sonetkransen Tropica Dissolvuntur på forlaget Antipyrine. Bruger i øjeblikket det meste af sin tid på udstillingsfænomenet Piscine, der holder til på Kunsthal Aarhus.

VÆRT: Mads Mygind