OPLÆSNINGSRÆKKE PÅ LYNFABRIKKEN – 2009

Dato: 18. februar 2009, kl. 00:00

Den sidste torsdag i hver måned præsenterer LIPS et oplæsningsarrangement på LYNfabrikken med tre forfattere. I forårssæsonen 09 løber rækken fra februar til og med juni. Traditionen tro byder vi på et alsidigt program, med mulighed for at stifte bekendtskab med nye navne, unge kometer, samt at (gen-)opleve flere af dansk litteraturs sværvægtere. Der er komponeret et alsidigt, aktuelt og yderst spændende program, og vi glæder os til at præsentere forfattere fra de sidste tre samtidige generationer på LYNfabrikken.

LIPS arbejder sammen med Bibliotekerne i Århus, som udover dialog ved tilrettelæggelse og støtte til arrangementet har oprettet en læsehylde for oplæsningsrækken på Hovedbiblioteket i Århus, hvor værker af og info om forfatterne fra forårets program er samlet.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi glæder os til et oplagt publikum, forrygende oplæsninger, hygge, øl og kaffe på LYNfabrikken.

Sted: LYNfabrikken, Vestergade 49B
Tid: Den sidste torsdag i hver måned (feb.-jun.) kl. 20.00

Pris: 30 kr.

PROGRAM

26/2 Jens Smærup Sørensen – Nicolaj Stochholm – Knud Steffen Nielsen
26/3 Peter Adolphsen – Dy Plambeck – Glenn Christian
30/4 Christina Hesselholdt - Niels Frank - Christian Dorph
28/5 Hans Otto Jørgensen – Thøger Jensen – Peder Frederik Jensen
25/6 Christel Wiinblad – Rasmus Nikolajsen – Katinka My Jones

Entré: 30