OPLÆSNINGSRÆKKE PÅ LYNFABRIKKEN

Dato: 22. februar 2007, kl. 20:00

Litteraturen på Scenen afholder over månederne januar, februar, marts, og april en oplæsningsrække, hvor etablerede såvel som nyere navne vil blive præsenteret. Den sidste torsdag i hver måned vil arrangementerne finde sted i LYNfabrikkens lokaler i Vestergade.

Torsdag d. 22. februar: Lars Skinnebach, Peter Laugesen og Preben Major Sørensen.
Torsdag d. 29. marts: Thomas Hvid Kromann, Lars Frost og Hans Otto Jørgensen.
Torsdag d. 26. april: Peter Adolphsen, Solvej Balle og Eske K. Mathiesen.

Sted: LYNfabrikken, Vestergade 49 B, 8000 Århus C

Datoer: 22/2, 29/3, 26/4

Tid: Kl 20:00

Pris: en aften 30 kr., to aftener 45 kr., alle aftener 80 kr.

PETER LAUGESEN: Er en af landets mest etablerede digtere. Har skrevet en lang række digtsamlinger, senest 64 og Divanord, og før dem udkom Forstad til alt, som han modtog Kritikerprisen for i 2003. Har arbejdet med musikere ved flere lejligheder – har udgivet CD’er med oplæsning og musik med bl.a. Mindspray og Singvogel.

LARS SKINNEBACH: Lars Skinnebach debuterede i 2000 med "Det mindste paradis" em skelsættende debut der er blevet fulgt op af de to brødrebøger "I morgen findes systemerne igen" og senest "Din misbruger". Sproget er vildt og raserende og kommer i særdeleshed til udtryk i en ofte voldsom hastig og strømmende oplæsning. Det er gennem et politisk, poetisk og personligt blik at Skinnebachs særdeles originale digtning udfolder sig.

Læs mere om Lars Skinnebach i følgende essay fra www.aarhus.nu:

"Betydningen må tages med kejsersnit"
I denne anden artikel fra ”Litteraturen på Scenen”, tager Mathias Kokholm os ved hånden, i det vi indføres i forfatteren Lars Skinnebachs tekstunivers, igen smukt illustreret af Ørnørn. For de rigtig interesserede vil det være muligt at downloade en længere artikel med samme fokus fra artikelsiden. Lad nysgerrigheden råde.

Download pdf: http://aarhus.nu/img/reportage/06-09-28-4/Skinnebachlang-1.pdf

PREBEN MAJOR SØRENSEN (f.1937) har siden debuten i 1965 med novellesamlingen Ildmesteren, ufortrødent knoklet løs med korte prosastykker af foruroligende art, som minder om Kafkas absurde stykker. Han er desuden uundgåelig i en nutidig definition af en mulig kortprosagenre. Han har senest udgivet prosasamlingen Øksens tid og et lille A8 hæfte på Adressens Forlag i 2002.

***ÆNDRINGER I PROGRAMMET***

Preben Major Sørensen har desværre måtte melde afbud til oplæsningsarrangementet i morgen på LYNfabrikken.

Vi har således inviteret lyrikeren Henrik Have, som vi stolt byder velkommen. Det er således blevet et, i al sin strittende homogenitet, kobbel af lyrikere med mange slægtskaber på tværs af traditioner og generationer.

I forbindelse med ændringerne kan man her læse en indføring til Henrik Haves forfatterskab, skrevet af Mathias Kokholm i forbindelse med kunstnerens 60 års fødselsdag i 2006. Teksten går under titlen "Mindetale for det tomme ark" og blev trykt første gang i forbindelse med et sidetema i tidsskriftet Vandfanget - Institutblad for Nordisk Institut (11. årg. nr. 1.), og står her i en lettere redigeret udgave.

***

MINDETALE FOR DET TOMME ARK

Af Mathias Kokholm

Dette er og er ikke en anmeldelse, til dels en præsentation af en kunster og festskriftet til denne, et kryds i sneen, et ”Hip hip hurra”, en bastard af betænkelig art.

Den 14. marts (2006) fylder en af landets vægtigste og vigtigste forfattere 60 år. Fødselaren er billedkunstneren og forfatteren Henrik Have (f. 1946). I denne anledning udgives festskriftet "Haves: Vidner – Festskrift til Henrik Have" redigeret af de to forfattere Claus Handberg Christensen og Janus Kodal på sidstnævntes forlag Inkinc. Festskriftet indeholder, med de to redaktøres ord; ”[...] en række snit, der kaster lys på hans mangfoldige arbejde”. Rækken af bidragydere (i alt 31) er mangfoldig og broget som kunstnerens produktion og tæller udover en lang række forfatterkollegaer og litterater, smeden Skipper, forlæggere, fotografer, billedkunstnere, kunsthistorikere og en moder.

FORFATTERSKABET HAVE
Som forfatter er Henrik Have kult og dukker af og til op blandt Bukdahls kæpheste. Derudover er Have en af de, i disse dage, mange ”gamle digtere”, som skriver storartet ny litteratur, hvormed han også er præsenteret i Lars Bukdahls skoleantologi "Ung dansk poesi 1990-2003".
Titlen til dette essay ”Mindetale for det tomme ark” er tyvstjålet fra Henrik Haves digtsamling "Postulanten" (2001), hvor et af digtene bærer denne titel, som måske netop ekspliciterer, hvorfor denne forfatters forfatterskab har levet et nærmest mytologisk liv skjult i støvede bogkasser. Store dele af forfatterskabet karakteriseres netop ved en hermetisk lukken sig om sig selv, som efterlader læseren med intet andet end et tomt ark mellem hænderne og en grundlæggende usikkerhed i afkodningen af de sproglige billeder, som veksler mellem at være kryptiske og konkrete, kun holdt sammen af tilfældet.
I Haves seneste serie af digtsamlinger, trilogien "Noviciatet, et snigmord" (1999), "Postulanten – Lynlås bagved lynlås i himlen ind" (2001) og "Vikariatet" (2003), ekspliciteres denne dirrende usikkerhed ved de tre små paratekster, der står som vinget til hver af seriens samlinger.

Dette sted er mit, og det
holder du dig fra.
Velkommen!

(Noviciatet)

Skæbne ejer jeg ikke,
jeg er for dannet

(Postulanten)

Kun én i dette sprog
er forment adgang
til denne bog!

(Vikariatet)

De tre bøger, som er Haves seneste udgivelser, er serielt forbundne og alle udgivet på hans eget forlag Edition After Hand. Sammenhørigheden er lige så sikker som dementeringen, den ene sætning/det ene udsagn på en gang be- og afkræfter sammenhængen. Desuden har Henrik placeret en lille note under forfatter- og forlagsoplysninger, hvor der står ”Note: Hver side i denne bog er et afsluttet digt!”. Vigneterne er en ansporing af det felt, som digtene er placeret i eller omkring, ikke en entydig forståelsesramme, men en åbning for læseren, som forudsættes af værkets lukkethed. En vag antydning af værkernes yderpunkter, men en varm velkomst til at træde ind i det totalfeldt, digtene udspiller sig i.
Som et billede på den her skitserede struktur, dette felt, kan matematikkens möbiusbånd hjælpe med til en anskuelse af en mulig metafysik. Möbiusbåndet er et vredet bånd, derfor er der ikke nogen entydig inderside og yderside, følger man båndets inderside med en finger, er man pludselig på dets yderside.
Konstateringen af en sammenhørighed mellem en trilogis vingetter kan selvfølgelig siges at være omsonst. Men sammenhørigheden kan i samme snit potentielt omfatte hele Henrik Haves værk, som af forfatterkollegaen Peter Laugesen betegnes som ”En lukket bog, der på en måde alligevel bliver ved med at vokse.”. Citatet ovenfor stammer fra artiklen 'Henriks Have', der blev trykt som indledning til den lille kunstbog "Henrik Have" (1995, Kunstbogklubben), som ud over Laugesens artikel indeholder et udvalg af Haves billeder. I artiklen argumenterer Laugesen også for, at man sagtens kan trække tråde frem og tilbage, på kryds og tværs af kronologi og genre. ”Man kunne bestemme hans værk som en række af slutninger, og en proces, der hele tiden afslutter sig selv ved at begynde igen.” (s.3.).

EFTER HÅNDER HAR VÆRET DER
Har man sagt Have må man også sige After Hand, der som tidligere nævnt er navnet på hans forlag, der blev stiftet i 1974 efter erhvervelsen af Kunstfondens 3-årige arbejdslegat, hvilket blev det økonomiske grundlag. I begyndelsen var det et avantgardistisk forlag, som lavede små udgivelser, bestående af mapper, som blev udgivet i 100 eksemplarer. I 1976 definerede han forlaget som en ramme om kunstneriske eksperimenter, videnskabelig udforskning og poesi – et forlag, et trykkeri, et mulighedsfelt. Et sted, hvor forfattere havde mulighed for at skabe kunst på deres egne præmisser og i umiddelbar kontakt med produktionsmidlerne. Tingene hænger sammen for denne kunstner, intet er adskilleligt.
After Hand udgiver stadig med en omhyggelig sirlighed og den omvendte rygskrift, som altid har været forlagets særkende, fantastiske bøger betinget af Haves personlige smag. Gennem tiden har forfattere som Michael Palmer, Per Højholt, Vincente Huidobro, Poul Borum, Per Åge Brandt, Knud Steffen Nielsen og Hans Otto Jørgensen været igennem forlaget, for blot at nævne et par navne.

HAVES: VIDNER
"Haves: Vidner" forefindes, for undertegnedes vedkommende, på nuværende tidspunkt kun som en stak ufriserede blade, idet festskriftet naturligvis først må afsløres på dagen og i skrivende stund endnu ikke har sluppet trykkeriets maskiner. Derfor får billedsiden, som i sagens natur er en stor del af dette skrift, desværre ikke megen plads her. Men ud fra de noter, som er placeret rundt omkring i manuskriptet, fremgår det at billedsiden præges af Haves egne billeder og en lang række fotografier, samt en del rene biledkunstneriske bidrag fx fra 60erne og 70ernes Fluxus og Mailart-periode, som Have var og er en pioner indenfor. De billedkunstneriske bidrag er blandt andet fra billedkunstnerne Bjørn Nørgaard, Nina Kleivan, Sys Hindsbo, Mogens Otto Nielsen og Ingvar Cronhammar.
Et af Fluxusbevægelsens væsentligste karaktertræk er beskuerens aktive medvirken, som værkerne bevidst aktiverer ved en tangering til ren form.

Henrik Haves værker stritter med komplekse budskaber i mange lag, udtryksformer og
materialer. Tilsyneladende logisk for kunstneren selv, men beskueren ledes på vildspor, hvis
man forsøger at lede efter betydningen. Man må gå på opdagelse i sig selv, digte historier og
genkende tilstande fra det kollektive underbevidste.

(Kunstbygningen SAK, Svendborg, pressemeddelelse ved udstillingen HENRIK HAVE, retrospektiv (2002))

Om Henrik Haves billedkunst præges af hans tekster eller litteraturen af hans arbejde med billedet er svært at sige, men et er sikkert, tekst og værk løber sammen i en større enhed. Festskriftet "Haves: Vidner" er, som kunstneren selv, et særdeles mangfoldigt skrift. Retningslinjerne for bidragyderne har været at konfrontere sig med et af Henriks værker og derudfra skrive et stykke tekst om mødet med det valgte værk, som nedtonede det anekdotiske og undgik at svare værk med værk. Det har været de to redaktørs ambition i lige så høj grad at lave en indføring til Haves værk som et festskrift til manden.
Projektet er endt med en lang række meget forskellige tekster, som i deres sammenhæng og mangel på samme tegner et smukt portræt af den brogede kunstner Henrik Have. Smeden Skipper har taget udgangspunkt i sammenarbejdet med kunstneren ved skabelsen af en kæmpe krone af rustfrit stål, akrylplader, røntgenbilleder og lysarmatur, som skulle overrækkes kongeparret på deres sølvbryllupsdag den 10. juni 1992. Forfatteren Niels Frank har skrevet et langdigt over et af Haves litografier, som han har hængende i privaten. Forfatteren og musikeren T.S. Høgh har reflekteret over en t-shirt i størrelsen X-large fra Copenhagen Jazz Festival (1997), hvor Henrik havde stået for årets plakat, som derudover var trykt på de optrædendes t-shirts. Forfatteren og litteraten Thomas Hvid Kromann tager fat i bogobjektet Sun after Lunch (1971), hvor kunstnerens arbejde med litteratur, billedkunst og skulptur fusioneres. Derudover har Eli Lund, Anne-Marie Mai, Stefan Kjerkegaard, Jarl Borgen, Jens Smærup Sørensen, Carla Have og mange andre bidraget til dette brede, personlige, kunsthistoriske, poetiske, videnskabelige og muntre skrift, som er en bred indføring til et særdeles betydningsfuldt, som i al sin labyrintiske virke forekommer som et åbent værk.

Den lukkede bog har fået en nøgle, værsgo og tag plads på det tomme ark. Tillykke Henrik Have.

MIT MÅL ER AT LÆSE

Mit mål er at læse
en bog om dagen.
Jeg når det aldrig.
Nu tæller jeg dagene
på de bøger
jeg når at få læst.

(Henrik Have, Under midnatssolen i No (1993), Brøndum/Aschehoug.)