OPLÆSNINGSRÆKKE PÅ LYNFABRIKKEN – EFTERÅR 09

Dato: 11. september 2009, kl. 00:00

Så ligger programmet for oplæsningsarrangementerne på LYNfabrikken i efteråret 09 fast.
Det er atter lykkedes at sammensætte et program, der blander unge nye navne med mere etablerede forfattere.

I særdeleshed vil arrangementet den 24/9 præsentere et udpluk af fremtidens forfattere. Denne aften vil der, som optakt til oktober måneds store arrangement, Verbale Pupiller, være oplæsning ved fire elever fra Forfatterskolen.

Vi tyvstartede efterårets oplæsninger med et arrangement i forbindelse med Århus Festuge, hvor Mette Moestrup, Jeppe Brixvold og Kristian Leth leverede tre gedigne oplæsninger til en fyldt LYNfabrik. Tonen er dermed slået an og stilen er lagt.

Vi glæder os derfor til et oplagt publikum, forrygende oplæsninger, hygge, øl og kaffe på LYNfabrikken. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

PROGRAM

3/9 Mette Moestrup – Kristian Leth – Jeppe Brixvold
24/9 Olga Ravn – Rasmus Halling Nielsen – Bjørn Friis Thomsen – Asta Olivia Nordenhof
29/10 Das Beckwerk – Harald Voetmann – Ea Jeppesen
26/11 Lone Aburas – Pablo Llambías – Merete Pryds Helle
17/12 Asger Schnack – Peter-Clement Woetmann – Anne-Louise Bosmans

Entré: 30