Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Festoplæsning #2

26. juli 2013- 19:30 - 21:00

Litteraturen på Scenen byder velkommen til endnu en festlig aften med oplæsninger, fest og dans. Aftenens forfattere er:
Christel Wiinblad er digter og forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2008. Debuten, ”49 forelskelser” (2008), er en samling kærlige portrætter af dels venner, familiemedlemmer og kolleger, dels medieikoner. Wiinblads tredje bog, “Prolog”, beskriver i korte nedslag livet set gennem et incestoffers øjne, fra hun er 4 år til hun er midt i 20′erne.
Martin Glaz Serup er digter, børnebogsforfatter og redaktør. Han er cand.mag. i Moderne Kultur og desuden uddannet fra Forfatterskolen 2004. Fra 2010 ph.d-stipendiat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Modtog i 2012 Statens Kunstfonds Treårige Arbejdsstipendium. Ud over børnebøger og optegnelser indbefatter Martin Glaz Serups poetiske produktion en række digtsamlinger, senest “Romerske nætter” (2013), der er en suite af længere digte, som med et stort poetisk overskud og en underlig akut varme bearbejder temaer som skilsmisse, dødsfald, erindring, sex og politik.
Daniel Dalgaard dimitterede fra Forfatterskolen i 2011 og har med debuten “Vi er ikke konger”, der udkom i foråret, bedrevet en samling digte, der er lige dele politiske, poetiske og kærlige.
Yahya Hassan er et af de nyeste navne fra den aarhusianke undergrund. Han debuterer inden længe på Gyldendal, og så er han just blevet optaget på Forfatterskolen.
Bar: billig
Husk: kontanter
Entré: 30,-
Sted: find Vogn 1 via dette link http://www.godsbanen.dk/uploads/files/kort_uden_kant.a4.pdf

Detaljer

Dato:
26. juli 2013
Tidspunkt:
19:30 - 21:00