25/10 Jeppe Brixvold, Kristina Nya Glaffey, Lone Hørslev

Jeppe Brixvold debuterede i 1990 med romanen ”Ja, Daniel” (Borgen) og har siden skrevet bøger med andre (”Kærlighed til fædrelandet var drivkraften”, m. Lars Skinnebach, Lars Frost og Pablo Henrik Llambias) og med sig selv. Derudover har han i flere år fungeret som underviser på Forfatterskolen.

Vi har tidligere præsenteret Jeppe Brixvold som oplæser, men dengang i konstellationen Jeppe Brixvold og Red Inc. Torsdag på Musikcafeen læser Jeppe op alene og nu med den anmelderroste prosabog ”Forbrydelse og fremgang” på værklisten.

Jeppe Brixvold har gennem årene udgivet prosa i flere forskellige former. Senest under dække af romangenren, men bogen ”Forbrydelse og fremgang” er en bastard, en hybrid af fortælling, poesi, filosofi og faktisk meget mere.

Umiddelbart ligner den en roadmovieroman, der river læseren med på en alkoholisk og inciterende tur gennem Europa. Men der er meget mere på spil, både sprogligt og tematisk end som så. En monstrøs (u-)roman som i mange år har ladet vente på sig, nu er den her og nu er forfatteren bag her, glæd jer til en storslået oplevelse.

Jeppe Brixvolds hjemmeside:
www.jeppebrixvold.dk

Lone Hørslev er aktuel med digtsamlingen ”Lige mig” (der endda udkom i maj) (Gyldendal) og er ligeledes at finde i musikoglyrik-konstellationen Mouritz/Hørslev projektet.

Debuten ”Tak” kom i 2001 og skulle vise sig at bane vejen for et forfatterskab af både lyrik og prosa. Således udkom – med flere lyrikudgivelser imellem – i 2005 romanen ”Fjerne galakser er kedelige”.

På Musikcafeen vil der være ren oplæsning for publikum og den eneste musik man vil opleve er digtenes iboende.

Lone Hørslevs hjemmeside:
www.loneh.dk

Kristina Nya Glaffey er et nyt navn på den danske litteraturscene. Udgav i år sin debutbog ”Lykkejægere” (Gyldendal), en bog der benytter genrebetegnelsen portrætter. Portrætter af både kendte danskere som Anja Andersen og Lars Larsen, personer som mange danskere har, eller har haft, en klar holdning til, og af ukendte/fiktive personer som beskrives i en kollektiv vi-tone.

Sproget er enormt behersket og heri skal den fine stil findes. De portrætterede bliver udstillet i et klichefyldt sprog der giver stof til eftertanke.