Jan Sonnergaards debut, novellesamlingen Radiator fra 1997, røg kort efter udgivelsen direkte ind på boghandlernes bestsellerliste. Uhørt for danske debutnoveller. Da andet bind i Jan Sonnergaards novelletrilogi, Sidste søndag i oktober udkom i 2000, blev det den samme kritiker- og publikumssucces.
Sonnergaard har senest udgivet novellesamlingen Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen (2003) – der er tredje bind i novelletrilogien om det aktuelle Danmark, som alle har høstet kritikernes roser. Der er tale om i alt 31 noveller, med bid, galskab, absurditeter og humor sat ind i en realistisk ramme.
Novellerne er direkte, rå og flabede i tonen, og fortælleren er skiftende unge mænd eller kvinder, der har lagt pænheden og illusionerne bag sig. I al deres barskhed er historierne fængende godt fortalt, og deres til tider trøstesløse budskab bæres af en knasende tør og gennemtrængende humor.
Tirsdag 7.11.
kl. 19.30.
Café Gyngen, Mejlgade 53, Århus.
*Alt er desværre udsolgt