Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Aarhus oplæst

14. april 2022- 16:00 - 18:00

Sted: Vogn 1, Godsbanen
Entré: 40 kroner (MobilePay eller kontant i døren)
BYOB
LIPS præsenterer med Aarhus oplæst en række forfattere, der alle har en tilknytning til Aarhus. Uanset om de skriver digte, noveller eller romaner. Vi er interesseret i at skabe et fællesskab om litteraturen. Under nedlukningerne har der været gode muligheder for at være alene med litteraturen. Endelig kan vi samles om den. De forfattere, vi inviterer, vil have Aarhus til fælles med publikum. Det sted hvor vi bor, hvor der skrives bøger (om), det sted vi har været lukket inde.
Gry Stokkendahl Dalgas’ prisvindende debutværk ”Det er herfra jeg vil begynde, disse ord kan finde vej” er en bog, der bryder med konventionerne med dens blanding af digte, optegnelser og breve. Samlende kræfter i bogens skildrede identitetsrejse fra mand til kvinde er viljen til lykke, en stærk empati med omverdenen og en mission om at skabe plads til alle, der må opleve sig hensat til nødsporet på majoritetens motorvej.
Gry skriver på en ny bog for tiden.
Puk Qvortrup skriver i sin debutroman ‘Ind i en stjerne’ (2019) om umenneskelig smerte, lammende sorg, at føde sit andet barn alene og at leve videre med tabet og sorgen.
I 2019 udkom bogen, som handler om hvordan det er at miste den man elsker og samtidig være højgravid. Puk skriver om hvordan der er at skulle sætte sig ud over sine egne behov og sin egen sorg, fordi børnene har førsteprioritet. Debutromanen er skrevet ud fra egen hukommelse og dagbogsnotater.
“Efter naturen” er W. G. Sebalds debut fra 1988. Bogen er en samling poetiske prosadigte, der handler om naturens skønhed og brutalitet og om menneskets bestræbelser på at efterligne og beherske naturen. “Efter naturen” er oversat fra tysk af Kasper Green Munk, der gennem en årrække har været optaget af Sebalds forfatterskab, som han bl.a. har skrevet om for Dagbladet Information. Sebald har også inspireret Kasper Green Munks aktuelle arbejde med den essayistiske rejseroman “Rejse til krigens steder”, der udkommer til december.
Arrangementet er støttet af Aarhus Kommune og Salling Fondene

Detaljer

Dato:
14. april 2022
Tidspunkt:
16:00 - 18:00

Sted

Skrivekunstskolen
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
Aarhus, 8000 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside