Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Den første og den seneste II

16. juli 2021- 16:00 - 18:00

Sted: Vogn 1, Godsbanen
Entré: 40 kroner (MobilePay eller kontant i døren)
Gyldigt coronapas påkrævet
(Der er ikke noget salg af drikkevare, men man er velkommen til at tage sine egne med eller købe i Spiselauget.)
Over fire aftener inviterer vi 12 danske forfattere til at tale om og læse op fra deres debut og deres seneste udgivelse. Både for at fejre nogle gode bøger og for at undersøge, hvilke forbindelser og forhold, vi støder på bøgerne imellem. Således beder vi forfatterne om at fortælle om debutens tilblivelse, om hvordan de opfatter den i dag, og om hvordan (hvis overhovedet) den seneste bog forholder sig til debuten.
Daniel Dalgaard (f. 1987) blev uddannet fra Forfatterskolen i 2011 og debuterede i 2013 med digtsamlingen Vi er ikke konger, en samling energiske og uforudsigelige digte om politik, kunst og forelskelse. I 2015 kom Dalgaards anden digtsamling Spejlkamel. I en letløbende og talesprogsagtig skrift fuld af afbrydelser og tankesteger kredser de nye digte bl.a. om barndomserindringer, små ydmygelser og social akavethed – og om at gå i Føtex en onsdag kl. 11.30.
Han er aktuel med romanen Sfinx på forlaget Gutkind.
Knud Steffen Nielsen (f. 1947): Udover at være forfatter har han udstillet billeder i det meste af Danmark, men også i bl.a. Tyskland, Polen og Italien.
Knud Steffen Nielsen sidder blandt andet i bestyrelsen for Forlaget Arena. Han har redigeret antologien “Encyklopoesien”, der udkom i 2010.
Han debuterede i 1980 med Indskrift på Edition After Hand. Han er aktuel med Min kontrabog på forlaget Silkefyret.
Glenn Christian (f. 1976) har udgivet fjorten bøger, og har i den bevægelse, man må læse forfatterskabet som, bevæget sig længere og længere ud på et sprogligt overdrev. Han skriver vilde, syrede landskaber frem. Måske kan Christian klassificeres som Danmarks vildeste sci-fi-digter.
Han debuterede i 2008 med Det hjemlige på Edition After Hand. Han er aktuel med Taarn på forlaget Antipyrine: https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/skonlitteratur_boger/art8061857/En-dr%C3%A6vende-jysk-stemme-og-sex-med-SATAN.-Overrumplende-prosadigte-begejstrer-anmeldere

Detaljer

Dato:
16. juli 2021
Tidspunkt:
16:00 - 18:00