Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Den nye litteratur samles i Århus

5. november 2010- 00:00

kr.700

Med en international temadag sætter Århus Kommunes Biblioteker og en række samarbejdspartnere fokus på de nye tendenser inden for skønlitteratur. Det handler især om den litteratur der ikke findes i bøgerne. Skønlitteraturen har gennem de sidste år gennemgået store forandringer, nu er det bibliotekernes tur til at nytænke formidlingen.
Den tid, hvor skønlitteratur kun var traditionelle bogudgivelser opstillet i rækker på bibliotekernes hylder, er for længst forbi. Meget af den nye skønlitteratur sprænger bogens ramme og spreder sig ud i mange retninger, såvel virtuelt som fysisk. Sms-romaner, litterær performance, lyd+litteratur, small press og digital litteratur er blevet en del af den litterære nutid.

Derfor må bibliotekerne som litteraturens væsentligste offentlige kulturformidlingsinstitution nytænke litteraturformidlingen. Den skal kunne rumme de nye litterære former. Det kræver nye prioriteringer, og det kræver, at der hentes viden og inspiration og etableres netværk uden for bibliotekerne.

I løbet af temadagen vil der blive sat fokus på nye og alternative publikationsformer, ligesom den digitale litteratur vil blive diskuteret. Oplæggene vil blive suppleret med eksempler på de nye litterære tendenser i form af oplæsninger og digital litteratur. Efter dagens oplæg vil der være en åben diskussion om skønlitteraturens fremtid, ligesom de fremmødte vil have mulighed for at netværke. Dagen slutter med oplæsning, musik og installationer ved tre aktuelle forfattere.

Temadagen er arrangeret af Århus Kommunes Biblioteker i samarbejde med Digital Aestethic Research Center & Digital Urban Living, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Herning Centralbibliotek, Litteraturen på Scenen og forlaget After Hand.

Kursusgebyr: 700 kr. (gratis for studerende)
Elektronisk tilmelding – senest den 25. oktober – på: http://kursus.aakb.dk/kii/kii-05316.htm
Nærmere information Litteraturkonsulent Lise Kloster Gram (lkg@aarhus.dk) og Dorthe Larsen (dla@aarhus.dk)

Detaljer

Dato:
5. november 2010
Tidspunkt:
00:00
Pris:
kr.700
http://