Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

LIPS på LYN

22. august 2018- 20:00

Entré: 30 kroner (i døren, kontant eller mobilepay)
www.lips.dk
Caspar Eric, f. 9. maj 1987, uddannet magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
Debuterede i 2014 som forfatter med poesi-udgivelsen 7/11. Med hans egne ord er det en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. I 2015 udgav Caspar Eric langdigtet NIKE. Her var udgangspunktet Caspar Eric egen cerebrale Parese (spastisk lammelse), og han reflekterede over hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores.
Januar 2017 udgav han digtsamlingen, AVATAR – hvori de otte digte eller suiter er baseret på forskellige tekster, udsagn eller kunstværker af og om unge mænd, der har begået selvmord, og som tematiserer melankoli, kapitalisme, kravet om det gode liv og selvmordet.
Til oplæsningen på LYNfabrikken er Caspar Eric aktuel med sin fjerde digtsamling, ALT HVAD DU EJER.
Olga Ravn, født 1986, er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede med digtsamlingen JEG ÆDER MIG SELV SOM LYNG i 2012, som hun også blev præmieret af Statens Kunstfond for. I 2014 udgav og trykte Olga Ravn selv chapbogen MEAN GIRL, som udkom på i et ganske eksklusivt oplag på 250 eksemplarer. Året efter havde Olga Ravn sin romandebut med spøgelseshistorien CELESTINE på Gyldendal.
I 2016 udgav hun digtsamlingen DEN HVIDE ROSE.
Lige nu er hun aktuel med den futuristiske arbejdspladsroman DE ANSATTE.
Pejk Malinovski, født 1976, dimitterede fra Forfatterskolen i 1998, og udkom i 2016 med digtsamlingen DIGTERNE på Gyldendal. DIGTERNE er klog og finurlig lyrik om digtere som sufidigteren og selvindsigtsdigteren.
Pejk Malinovski er medstifter af det digitale magasin Third Ear, som producerer lydture for litteraturfestivalen Louisiana Literature. Pejk Malinovski fungerer også som oversætter og har oversat værker af bl.a. Frank O’Hara og Anne Carson.

Detaljer

Dato:
22. august 2018
Tidspunkt:
20:00